Dig, mig, og de andre kvinder 8/3/2025

D. 8/3, på kvindernes kampdag, udgav vi i Kraner vores første digtsamling.


‘Dig, Mig, og de Andre Kvinder’ er en samling af digte og noveller fra 17 forskellige forfatterinder, og handler om den kvindelige og feminint levede oplevelse. Digtene behandler alt fra moderskab og søsterskab, trodsighed, kærlighed, og jalousi og forsøger at belyse, at selvom der er tusind måder at være kvinde, er vores særskilte og særegne oplevelser og erkendelser overraskende ens.

PIRATUDGIVELSE?

Hos Kraner betyder en Piratudgivelse at værker er udført, udgivet og distribueret af os - helt uden om forlag og andet. Distributionen foregår som en skattejagt, med et begrænset antal eksemplarer, der var mulige at finde i det offentlige rum rundt omkring i København og Århus.

“Dig, Mig og de Andre Kvinder” blev skabt i samskabelse med værkets forfatterinder, der ikke kun har bidraget med digte og noveller, men også grafik og layout såvel som fondsansøgninger og organisering.

KRANER har ambitioner om at udgive en ny version af “Dig, Mig og de Andre Kvinder” hvert år på kvindernes kampdag.

Projektet havde til formål at facilitere fællesskab gennem kunst. Derfor blev digtsamlingens forfatterinder sat sammen gennem et open call der forløb sig på Kraners instagram profil i september 2024. Flere af kvinderne der sendte værket ind, havde aldrig været udgivet før. De 17 forfatterinder i dette års udgave af “Dig, mig, og De andre kvinder er:

Angelina Araya

Amalie Lundgren Pedersen

Anne Kathrine Krogh Bornak

Johanne Pi

Elisabeth Kirstine

Nadia Razali

Hagatronic

Julie Stibolt Sørensen

Linda Nørgaard

Malika Ferot

Mathilde Wiehe Kiel

Nanna Mikkelsen

Rosa Dalsgaard

Soha M

Xenia Winther

Frida Lindstrøm

Basttet

Previous
Previous

Ny i Musikbranchen - Workshop

Next
Next

"HOV" RELEASE OG UDSTILLING 25/5/ 2024