Forløbet er skabt til dig, der er ved at tage dine første skridt som selvstændig artist og ønsker hjælp til at strukturere dit projekt og navigere i den komplekse musikbranche. Gennem fire workshops får du værktøjer til at skærpe dit koncept, udtrykke din unikke identitet og klæde dig på til at præsentere dit arbejde for omverdenen. Du vil møde andre spirende artister og få masser af mulighed for sparring og feedback.

Workshop #1: Konceptudvikling – Del 1
Vi kickstarter med "Konceptudvikling", hvor fokus er på at hjælpe dig med at finde og afgrænse dit unikke artistkoncept. Gennem forskellige skriveøvelser udforsker vi, hvad der gør dig og din musik særlig, og hvordan du kan skabe et sammenhængende kunstnerisk udtryk.

Workshop #2: Konceptudvikling – Del 2
Den anden workshop fokuserer på det visuelle aspekt af konceptudvikling. Med udgangspunkt i skriveøvelserne fra første workshop dykker vi ned i image, æstetik og branding. Vi introducerer værktøjer som moodboards og arbejder med temaer som artistidentitet og brand statement.

Workshop #3: Pressetekster og Blurbs
Denne workshop handler om at formidle dit projekt professionelt gennem pressetekster og blurbs. Vi gennemgår, hvad der kendetegner en god pressetekst og blurb, og arbejder praktisk med at skrive korte, skarpe beskrivelser af din musik og dit koncept. Øvelserne bygger videre på materiale fra de to første workshops.

Workshop #4: Markedsføring og Fondsmidler
Den sidste workshop handler om at få din musik ud til verden. Vi giver dig konkrete værktøjer til at markedsføre dit projekt – både online og offline – og introducerer dig til fondsmidler som en måde at finansiere dine idéer. Vi arbejder med, hvordan du kan skabe en målrettet markedsføringsstrategi, og hvordan du kan skrive en stærk fondsansøgning.

Next
Next

Dig, mig og de andre kvinder - Piratudgivelse